Hvad er samtaleterapi?
Samtaleterapien tager udgangspunkt i menneskets krop, sjæl og ånd for gennem tanken at ændre på følelser, vaner og mønstre.
Med samtaleterapi har jeg fokus på dine problemer og udfordringer, der giver dig vanskeligheder.
Følelser, vaner og mønstre er oftest noget, der påvirker os på et underbevist plan ud fra vores arv, miljø eller kultur.
I Michaelklinikken kan du forvente et trygt og sikkert rum, hvor mit højeste ønske er at støtte og hjælpe dig.
7-års perioder
For at komme til erkendelser, der kan hjælpe os med at forstå de problemer, vi stilles overfor i nutiden, arbejder vi ud fra 7-års perioder, som Rudolf Steiner har beskrevet.
Ved begivenheder i voksenalderen kan man ved hjælp af 7-års perioderne spejle sig i lignende begivenheder fra barndommen.
For eksempel kan en skilsmisse i 40 års alderen ofte være en repetition af et brud fra 0 -7 års alderen.
Ved at forstå hændelsen fra barndommen, kan den forestående skilsmisse bedre håndteres. Det vigtige er her at forstå, at der er en sammenhæng.
Samtaleterapi lader dig bryde mønstre
Ved samtaleterapi kan du bryde gentagne mønstre ved at blive bevidst om dem og efterfølgende indlære nye, sundere mønstre.
Psykosofien arbejder ud fra de mønstre, fortiden har bevirket i nutiden, og der ”graves” derfor ikke i fortiden.
Du bliver således ikke tvunget til at genopleve traumatiserede oplevelser igen og igen.
Samtaleterapi er en del af dit samlede behandlingsforløb, da mange lidelser kan behandles ved selvopdragelse.
Homøopatien vil støtte op om dine ændrede mentale adfærdsmønstre og i sig selv bevirke en ændring i din selvopfattelse.
Indre udvikling
Mennesket er et kosmisk væsen, født her på jorden ind i opdragelse, kultur og miljø.
Det er op til hver enkelt menneske at bryde med sin arv, sin kultur og det miljø, vi er vokset op i for på denne måde at udvikle os.
Der sker jo absolut ingen udvikling ved at udføre den samme handling igen og igen, hvis handlingen ingen steder fører hen.